Historien om Alkvantor

Alkvantor er navnet på et nyt forlag. Alkvantor er også navnet på en operator i prædikatslogikken. Operatoren udtrykkes ved tegnet ‘∀’ og betyder ‘for alle’. Det er netop udspændt imellem socialiteten og den logiske operator, at forlaget Alkvantor har sit virke. Da Alkvantor drives af akademikere, vil vi hurtigt gennemgå alkvantors historie. De tidligste spadestik til alkvantor finder vi i Aristoteles’ sætningslogik som beskrevet i den del af hans værk, man ofte betegner Organon og særligt i de enkelte værker Analytica Priora og De Interpretatione. Der skulle dog gå nogle år, før alkvantor blev til det, vi kender i dag. Det var den tyske logiker Gottlob Frege, der i sin bog Begriffsschrift lagde grundlaget for de logiske egenskaber af den moderne alkvantor. Frege brugte en mærkelig notation, så mærkelig at jeg ikke kan få den ind i det her indlæg, men man kan selv se den på wikipedia f.ek.s, hvis man søger på Begriffsschrift. Det var Charles Sanders Peirce og hans elev Oscar Howard Mitchell, der tog Freges ideer og gjorde dem til at notere, således at de i 1885 introducerede Πx. Men det var først i 1935, at Gerhard Gentzen introducerede ‘∀’ for alkvantor som parrallel til Peanos standardnotation for eksistenkvantor, og det omvendte A blev comme il faut så sent som engang i 1960erne.

Alkvantor siger, at et givent logisk prædikat er sandt om alt, som operatoren kvantoriserer over. Hvad der falder ind under forlaget Alkvantor, vil tiden vise, indtil viderer er det en antologi om Heidegger, og en om adfærdsøkonomi, en bunke tanker og store ambitioner. Men der skal være store ting på spil, for Alkvantor oprinder af filosofien, og filosofien er kæmpernes legeplads, der hvor man kan dumme sig, og der hvor man kan opfinde den dybe tallerken i en genistreg, som slog man den ud over molen på Esbjerg Havn.

Alkvantor er et socialt forlag. Hvis du vil være med i Alkvantor, så er du velkommen. Men hvorfor har vi valgt, at Alkvantor skal fungere på denne måde? Ikke kun fordi det er sjovere at være flere, men også fordi vi med Alkvantor vil etablere et anti-kapitalistisk rum. Kapitalismen er et inhærent asocialt system forstået på den måde, at den de facto producerer asociale forbrugere og producenter i konkurrence. Alkvantor er en praktisk refleksion over og kritik af de normer, som kapitalismen fordrer. De følgende noter om kapitalismen leverer baggrunden for at forstå Alkvantor som kapitalismekritik i praksis.

Vi antager at kapitalismen er et 3-dimensionelt objekt, og lader konsekvenserne af  kapitalismen være givet i de 3 dimensioner. Dimensionerne konstituerer sammen kapitalismen, og for hver dimension gælder det, at den ene dimension forudsætter eksistensen af den anden. En kapitalismekritik kan således være rettet specifikt mod én af dimensionerne, men vi vil med Alkvantor foretage en mere holistisk kapitalismekritik, og ramme systemet fra alle 3 dimensioner.

Den første dimension er det, vi her vil kalde den materielle produktion, som indbefatter handlingerne produktion, distribution og salg. Disse handlinger har nogle konsekvenser, som vi oplever som negative, og derfor ønsker at begrænse: forurening, monopoldannelse, krige. En reel kritik, dvs. en praktisk kritik af den materielle produktion i kapitalismen ville være at producere i overensstemmelse med økobalancen, f.eks. ved at producere og distribuere lokalt. I denne dimension gør Alkvantor sig gældende som praktisk kapitalismekritik, jf. publikationernes distribution.

Den anden dimenstion er den adfærd, som kapitalismen fordrer. Vi er her interesseret i en subkategori af adfærd, nemlig de organisationsformer der eksisterer givet kapitalismen. Organisationsformer er et kulturelt fænomen og supervenierer på naturlige fænomener samt andre kulturelle fænomener. I denne dimension gør Alkvantor sig gældende som praktisk kapitalismekritik, jf. forlagets flade struktur.

Vi vil nu vende os mod den sidste dimension af kapitalismens negative konsekvenser. Den tredje dimension er, at en gentagende implementering af den adfærd som kapitalismen fordrer, bliver en bestemmende struktur i vores oplevelse af verden. I vores daglige ureflekterede liv, oplever vi den måde, vi organiserer os på som værende naturlig, forstået som ‘den måde man gør det på’, hvad enten det er familie, arbejde eller pension. Vi oplever på samme tid en vis rationalitet ved tingenes tilstand, og derfor stiller vi ikke de store spørgsmål ved hvordan, de fungerer. Den oplevelse af rationalitet er ikke kalkuleret på baggrund af en abstrakt rationalitetskalkule, men indskrevet som oplevelse af verden som den er, historisk betinget og nødvendig. De negative konsekvenser er ikke historiciteten, men at historiciteten i vores adfærd er skjult, netop fordi den opleves som naturlig. Dog i den reflekterende bevægelse, der altid eksisterer som mulighed, kan vi ved siden af det naturlige fornemme en usikkerhed, og det er i den fornemmelse, at potentialerne til mere frie omgangsformer skal findes. I denne dimension gør Alkvantor sig gældende som praktisk kapitalismekritik, jf. vores forsøg på at skabe udveje af kapitalismens negative konsekvenser, i ord såvel som i handling.

Ovenstående analyse sker ikke på baggrund af socialkonstruktivistiske formodninger, men påpeger effekterne af kapitalismen som kulturelt fænomen. Jeg ønsker ikke at argumentere for, at alle fænomener er sociale konstruktioner, men at vise på hvilke måder kapitalismen har betydning for hvordan, vi befinder os i verden.

Og hvordan relaterer Alkvantor sig så til dette? Når man taler om kapitalismen, taler man om et sæt normer for produktion og forbrug af varer, og når alt kommer til alt, og det gør det altid, er det de faktiske ændringer i måden hvorpå disse handlinger sker, der virkelig sætter tingene på prøve. Alkvantor er et forlag, som så vidt muligt forsøger at producere og motivere et forbrug, der undgår de ovenfor skitserede negative konsekvenser af kapitalismen. Jeg vil her nævne hvordan.

Alle Alkvantors publikationer er principielt gratis. I praksis er de mere end det: De er frie. Du kan ikke eje en tekst udgivet af Alkvantor. Vi har med Alkvantor introduceret en ny kategori af ejerskab, et ejerskab der er centreret omkring brug og udbytte. Når du har læst en publikation fra Alkvantor, skal du give den videre til én, du tror, kunne få noget ud af at læse den, eller hvis det ikke er din kop the, så igen; server den til en anden, hvis kop the det måske er. Når Alkvantors publikationer på den måde går fra hænder til hænder, er det anbefalingen, der er den bærende bevægelse. Anbefalingen bliver et element i selve distributionen, og dermed forsvinder behovet for transport ved distribution såvel som behovet for reklamer. Vi vil med denne distributionsform skabe en forbrugskultur, der står i kontrast til det typiske individs forbrug i kapitalismen, der ofte er kendetegnet ved at markere en adskillelse fra andre og en repræsentation af tilhørselsforhold. Da penge i dag er et eksistensvilkår for produktion, vil publikationer fra Alkvantor være økonomisk funderet på donationer. Evnen til at give er én af de potentialer, mennesket ligger inde med, og som har brug for at blive motiveret for at komme til udfoldelse, men denne evne bliver ikke motiveret af det system for køb og salg, som dominerer de menneskelige samfund verden over i dag. Med donation som eneste indtægt ønsker vi at lade definitionen af økonomisk værdi være et spørgsmål for forbrugeren og ikke producenten. I forlængelse heraf er der et vigtigt aspekt af medbestemmelse i forlaget Alkvantor, hvis du vil være med i Alkvantor, så er du velkommen. Vi mener det.

Jon

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: